Det ville vi vist alle gerne kende svaret på. Udover de nævnte, tror jeg vi skal skelne mellem om brugerne kommer efter ‘bibliotekets rum’ (altså bibliotekets som opholdssted på linje med lufthavne, museer, restauranter, stormagasiner osv.) eller om de kommer efter personlig kontakt med ‘professionelle’.
Hvad angår det første (rummet) er bibliotekets størrelse afgørende. Store biblioteker vil formentligt kunne tiltrække brugere med forgrenede interesser som ‘studielokale’ (med let adgang til internet, litteratur og forhåbentligt kvalificeret betjening), ‘stormagasinsønsker og ‘cafe/restaurant’-interesser.
Hvad angår personalet, tror jeg at vi allerede nu er ved at tabe en masse informationssøgende på gulvet, fordi vi ikke rigtigt i tide fik os slået fast som fremfindingseksperter, ejheller foregangssted for nye kommunikationsmåder. I stedet er de arbejdsopgaver nu overtaget af journalister eller af de informationssøgende selv.
Hvornår og hvorvidt vi igen kan få bibliotekaren på banen som den fagspecialist der kan finde den rette information til rette tid og til rette vedkkommende, ja det bliver spændende at følge med i.
Foreløbig er trenden at bibliotekerne ensidigt satser på de mere ‘finkulturelle’, dyre og mere margianle informationskilder, mens de ‘gratis’, men ikke desto mindre lige så kvalificerede, i den grad syltes. Måske fordi de sidste også kræver en ekstraindsats at beherske.
